Skip to content
← Back to job listings

Tech Student til Nordisk Film+

Egmont · Valby, DK, DK

Imported listingfull-time5 days ago

About The Role

Er du teknisk nysgerrig, vild med at rode i maskinrummet og god til at forstå kode? Vil du have et relevant studiejob, hvor du får praktisk erfaring med kvalitetssikring, systemovervågning og datadrevet platformdrift på en af Danmarks største streamingtjenester? Så er du måske vores nye Tech Student hos Nordisk Film+. Nordisk Film Distribution søger en teknisk velfunderet studentermedarbejder til vores streamingtjeneste Nordisk Film+ på ca. 15 timer om ugen med opstart i oktober. Nordisk Film+ er i rivende udvikling med engagerede brugere i Danmark, og vi har også netop lanceret i Finland. Du vil arbejde tæt sammen med tekniske kollegaer i Valby og spille en central rolle i at sikre en stabil, lynhurtig og velfungerende platform for vores brugere. Din rolle Du er med til at overvåge vores systemer i dybden, fange fejl før brugerne opdager dem, og teste nye funktioner på tværs af web, mobil og Smart TV-apps, inden de rulles ud på Nordisk Film+. Du kommer helt ned i det tekniske maskinrum, hvor du bl.a. hjælper med at opbygge og udvide vores tracking og systemmonitorering i New Relic og Sentry. Samtidig bygger du bro til vores kundeservice ved at validere teknisk brugerfeedback, og du omsætter data fra Google Analytics til konkrete analyser af platformens performance. Dine primære opgaver bliver at: • Overvåge drift, logs og performance: Holde øje med oppetid, fejlrapportering og datakilder samt hjælpe med at udbygge tracking i New Relic og Sentry. • Funktionel test QA: Udføre manuelle og funktionelle tests af nye releases på web, iOS, Android og TV-apps samt opdatere testcases. • Brugerfeedback fejlfinding: Koordinere, genskabe og validere tekniske fejlmeldinger fra kundeservice, så udviklerne hurtigt kan løse dem. • Data trends: Følge performance, stabilitet og brugertrends via Google Analytics og Search Console. • Analyse visualisering: Assistere med dataudtræk og visualisering af app- og streamingperformance. • Teknisk dokumentation: Dokumentere integrationer, datamodeller og tekniske flows. • Markeds- featureindsigt: Hjælpe med analyser af features og indsamle brugerfeedback. • Ad-hoc projekter: Deltage i løbende udviklingsprojekter på tværs af streamingtjenesten. Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen, som vi tilrettelægger fleksibelt omkring dine forelæsninger og eksamensperioder. Arbejdspladsen er på vores kontor i Valby. Hvem er du? Vi forestiller os, at du: • Er i slutningen af din bachelor eller i starten af din kandidatuddannelse inden for f.eks. Datalogi, Softwareudvikling, IT Kommunikation, Data Science eller en anden teknisk/IT-faglig uddannelse. • Har en god, grundlæggende kodeforståelse - du behøver ikke være ekspert i et specifikt kodesprog, men du forstår opbygningen af kode, kan læse det og har mod på at sætte dig ind i tekniske sammenhænge. • Har en solid teknisk forståelse og hurtigt lærer nye systemer og platforme at kende. • Har kendskab til (eller stor nysgerrighed på at lære) værktøjer som New Relic, Sentry, Google Analytics samt logging og testmetoder. • Er struktureret, grundig og trives med at dykke ned i detaljen for at finde årsagen til et problem. • Taler og skriver flydende dansk og begår dig ubesværet på engelsk i teknisk dokumentation og dialog. Det tilbyder vi dig • Et spændende og studierelevant job på ca. 15 timer om ugen med tekniske kollegaer. • Hands-on erfaring med moderne streaminginfrastruktur, monitorering og QA i stor skala. • Fleksibilitet omkring dit studie og eksamener. • Et uformelt, hyggeligt og historisk arbejdsmiljø i Nordisk Film i Valby.

This is an external listing. JobSpring does not represent or verify the employer. Report this listing