Skip to content
← Back to job listings

Associate Shop Floor Engineer, Surface Treatment & Warehouse, Grenaa

Terma · Grenaa, Denmark

Imported listingfull-time9 days ago

About The Role

Vil du være med til at sikre stabil drift og løse udfordringer tæt på produktionen? Er du produktionsteknolog, procesteknolog eller har du en lignende teknisk baggrund? Motiveres du af at arbejde tæt på produktionen, skabe overblik i en travl hverdag og sikre, at tekniske udfordringer bliver løst effektivt? Så er det dig vi leder efter! Vi står over for en spændende fremtid med betydelig vækst og krævende forandringer. Vi leverer avancerede teknologi og missionskritiske løsninger til forsvars- og rumfartsindustrien. Vores systemer skaber sikkerhed for mennesker på land, til søs og i luften. Vi søger i øjeblikket en Shop Floor Engineer, som vil blive en del af vores vækstrejse og bidrage til vores overordnede formål – at skabe sikkerhed for mennesker gennem avanceret teknologi. Din rolle i vores team Som Shop Floor Engineer bliver du en central del af den daglige drift i vores Surface Treatment & Warehouse-afdelinger, som samlet beskæftiger ca. 50 medarbejdere. Rollen er hands-on og tæt på produktionen, hvor du fungerer som teknisk sparringspartner og understøtter både produktionen og laboratoriet. Du får en bred kontaktflade og samarbejder tæt med operatører, koordinatorer, laboranter, ledere og supportfunktioner på tværs af organisationen. Som Shop Floor Engineer er du den person, produktionen går til, når der opstår tekniske eller procesmæssige udfordringer. Du skaber overblik, sikrer fremdrift og følger opgaverne helt til dørs. I vores team er vi stolte af at udvikle både mennesker og teknologi. Du bliver en del af Surface Treatment & Warehouse-teamet, hvor samarbejde, vidensdeling og fælles problemløsning er en naturlig del af hverdagen. Det giver dig mulighed for at tage ansvar, bidrage med dine idéer og gøre en forskel i en afdeling med stor betydning for vores produktion. Tekniske kompetencer er vigtige, men din indstilling betyder endnu mere. Hvis du trives med at være synlig i produktionen, motiveres af at løse konkrete udfordringer og formår at skabe overblik i en travl hverdag, kan du være et stærkt match til vores team. Du er god til at skabe relationer og opbygge tillid blandt operatører og kolleger, lytter til andres input og formår at samle mennesker omkring løsninger. Samtidig tager du ansvar, er vedholdende og motiveres af at skabe konkrete resultater. Sådan skaber du en meningsfuld forskel Som en del af teamet vil du spille en central rolle i vores daglige arbejde og bidrage til en bred vifte af opgaver. Dine primære ansvarsområder omfatter: At være teknisk sparringspartner for produktionen i den daglige drift og drive fejlsøgning samt problemløsning i tæt samarbejde med operatører og supportfunktioner Understøtte Production Engineering med dataindsamling, analyser og koordinering af tekniske aktiviteter Behandle Non-Conforming Material Reports (NMR), samt bidrage til root cause-analyser og implementering af korrigerende handlinger Koordinere aktiviteter på tværs af produktion, laboratorie og supportfunktioner samt deltage i produktions- og opfølgningsmøder Supportere implementering af nye processer, arbejdsmetoder og produktionsudstyr og bidrage til løbende forbedringer med Lean-værktøjer og produktionsdata. Sæt din ekspertise i spil og gør en forskel Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét, men vi forestiller os, at du har flere af følgende kvalifikationer: Er uddannet produktionsteknolog, procesteknolog eller har en tilsvarende teknisk uddannelse Har en god teknisk forståelse og interesse for produktionsprocesser, procesoptimering og teknisk problemløsning Trives med at arbejde tæt på produktionen, er handlekraftig og følger opgaver helt til dørs Arbejder struktureret, kan prioritere effektivt og bevarer overblikket, selv når flere opgaver kræver opmærksomhed samtidigt Har gode IT-kompetencer. Vigtigst af alt tror vi på, at forskellige erfaringer og perspektiver bidrager til et stærkere team og en bedre organisation. Derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen, også selvom du ikke opfylder alle ovenstående kvalifikationer. Da vi er en international organisation, er det vigtigt, at du behersker engelsk og dansk flydende, både skriftligt og mundtligt, på professionelt niveau. Fordele hos Terma Hos Terma prioriterer vi vores medarbejderes trivsel og sørger for, at de bliver taget godt hånd om. Når du bliver en del af vores team, får du adgang til en række fordele, med fokus på sociale arrangementer, kulturelle oplevelser og din sundhed. Internationalt miljø: Udforsk karrieremuligheder med kolleger over hele verden. Omfattende vilkårspakke: Nyd godt af de fordele, der følger af vores overenskomst. Trivselsfordele: Massageordning, adgang til motionscenter. Sociale og professionelle arrangementer: Deltag i forskellige arrangementer såsom sportsaktiviteter og foredrag, eller bliv medlem af vores bogklub, cykelklub, vinklub, motorcykelklub og meget mere. Vi er dedikerede til at skabe en mangfoldig, retfærdig, inkluderende og imødekommende arbejdsplads. Vores engagement i DEIB-principperne (Diversity, Equity, Inclusion and Belonging – mangfoldighed, retfærdighed, inklusion og samhørighed) betyder, at vi aktivt værdsætter og fejrer forskellige baggrunde, perspektiver og erfaringer. Vi bestræber os på at skabe et miljø, hvor alle medarbejdere har lige muligheder for at få succes, føler sig respekterede og værdsatte, og oplever en ægte følelse af samhørighed. For at understøtte en upartisk rekrutteringsproces opfordrer vi venligst ansøgere til at udelade personlige oplysninger såsom billeder og alder i deres ansøgninger. Hvis du har lyst til at tage udfordringen op og blive en del af en innovativ virksomhed, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Et CV er påkrævet, mens en motiveret ansøgning er valgfri. For at sikre, at din ansøgning når frem til os og bliver korrekt behandlet, modtager vi kun ansøgninger via <www.terma.com> . Ansøgninger behandles løbende. Har du spørgsmål til stillingen? Du er velkommen til at kontakte ansættende leder på e-mail: <[email hidden]> Bemærk, til denne stilling skal du kunne opnå en sikkerhedsgodkendelse fra Forsvarets Efterretningstjeneste, og at alle voksne i din husstand ikke udgør nogen risiko for risikovurderingen. Det indebærer bl.a.: At du som minimum har opholdt dig i NATO/EU/MISWG i de sidste 7 år kun afbrudt af korte ophold i udlandet At du ikke har begået alvorlige kriminelle handlinger

This is an external listing. JobSpring does not represent or verify the employer. Report this listing