Skip to content
← Back to job listings

Klinikassistent til vores klinik i Odense

Colosseum Tandlægerne · Odense, Denmark

Imported listingfull-timeabout 5 hours ago

About The Role

Klinikassistent – Slotsgade, Odense

Da en af vores nuværende klinikassistenter skal videreuddanne sig, søger vi en ny kollega til en fast stilling på ca. 33 timer om ugen på vores store og velfungerende klinik centralt i Odense.

Er du uddannet klinikassistent med lyst til at tage ansvar, brænder for dit fag og for at være en del af et team, hvor samarbejde, humor og faglig stolthed er hverdag? Så vil vi gerne høre fra dig.

Opstart: 1. januar 2027.

Stillingen

Du bliver en vigtig samarbejdspartner for klinikkens tandlæger og en del af en spændende hverdag med et stort flow af varierede behandlinger og gode muligheder for faglig udvikling.

Du veksler mellem assistance ved stolen hos forskellige tandlæger og arbejde i sterilen, og du får egne ansvarsområder, hvor din struktur og overblik gør en mærkbar forskel for både kolleger og patienter.

Klinikken

Klinikken har en hyggelig indretning med ni store og lyse klinikrum og er centralt placeret i Odense. Vi tilbyder et bredt udvalg af behandlinger og har mange faste patienter. Personalet består af et velfungerende team på 20 medarbejdere, heraf 11 erfarne behandlere.

Klinikken fungerer desuden som henvisningsklinik inden for både endodonti og kirurgi og har en fast kæbekirurg tilknyttet.

Det er vigtigt for os, at hverdagen er præget af et tæt tværfagligt samarbejde i et uformelt og humørfyldt miljø. Vi vægter både det sociale og det faglige fællesskab højt. Sparring er en naturlig del af vores kultur, ligesom vi spiser frokost sammen hver dag og holder fællesspisning én gang om måneden.

Klinikken drives af partnertandlæge Anders Burgaard og klinikleder Katrine Jørgensen.

Dig

Du er uddannet klinikassistent. Måske er du nyuddannet og vigtigst af alt, har den rette motivation og lysten til at tage ansvar. Du trives i en hverdag med egne ansvarsområder, brænder for dit fag og har en høj faglig stolthed.

Du har en positiv attitude, som smitter af på dine omgivelser, og du møder både kolleger og patienter med et smil. Samtidig bidrager du positivt til det kollegiale fællesskab og til, at vi sammen når vores fælles mål.

Du er

-

Du samarbejder med andre for at opnå fælles mål.

-

Du er imødekommende, har let ved at sætte dig i andres sted, lytter og udviser hensyn og omsorg for både patienter og kolleger.

-

Du arbejder efter en klar proces, organiserer og planlægger dit arbejde godt, afslutter det, du sætter i gang, og overholder deadlines.

-

Du finder hurtigt løsninger på de udfordringer, der opstår.

Vi tilbyder

Du bliver en del af Europas største tandlægekæde med omkring 600 klinikker fordelt på 11 lande – heraf 26 i Danmark.

Vi gør os umage for ikke blot at levere gode behandlinger, men også for at være et godt sted at arbejde. Derfor er vi stolte af at være certificeret som Great Place to Work fem år i træk.

Du får løbende mulighed for efter- og videreuddannelse, da vi har stort fokus på at give vores medarbejdere mulighed for at skabe den karriere, de drømmer om – eller bygge videre på den, de allerede har. Det er afgørende for vores succes, at vores klinikpersonale altid er opdateret på den nyeste viden og udvikling inden for faget.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte klinikleder Katrine Jørgensen på [email hidden]. Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet.

This is an external listing. JobSpring does not represent or verify the employer. Report this listing