Skip to content
← Back to job listings

Jobformidler Aabenraa - Falck Quick Care

Fa Expf Saasfaeuraprod1 · Aabenraa, Syddanmark, Denmark

Imported listingfull-time4 days ago

About The Role

Til vores afdeling i Aabenraa søger vi en stærk og kommunikativ jobformidler – gerne med en baggrund inden for beskæftigelsesområdet og erfaring med etablering af ordinære jobs, løntilskud og lønnede timer.

Stillingen er på 30-37 timer ugentligt. Vi har travlt og holder derfor løbende øje med indkomne ansøgninger. Samtaler afholdes løbende, og stillingsopslaget lukkes, når den rette kandidat er fundet.

Som jobformidler er du ansvarlig for borgernes beskæftigelsesrettede forløb og skal derfor kunne håndtere en bred vifte af spændende arbejdsopgaver, hvor hovedmålet er at skabe progression mod virksomhedsrettet aktivitet, lønnede timer og jobs. Målgruppen er bred og omfatter alt fra borgere på ledighedsydelse og forsikrede ledige til borgere på kontanthjælp samt sygemeldte. Fælles for borgerne er, at de har behov for hjælp til at kunne (gen)indtræde på arbejdsmarkedet.

Du skal tro på borgernes muligheder og jobchancer, være motiverende og målbevidst på borgernes vegne, have et stort drive og være drevet af et ønske om at hjælpe mennesker tilbage i arbejde. Samtidig skal du kunne samarbejde med dygtige kolleger.

Gennem sparring med kolleger, nærmeste leder og sagsbehandlere bliver det din opgave at klæde borgeren på til at kunne (gen)indtræde på arbejdsmarkedet. Det kan eksempelvis være gennem individuelle samtaler, virksomhedskontakt, hjælp til udarbejdelse af ansøgningsmateriale, jobsamtaletræning, udvidelse af brancheperspektiv m.m.

Der er medindflydelse på planlægningen af din dag og uge, og derfor er det vigtigt, at du kan planlægge din egen tid og arbejde selvstændigt. Du får ansvaret for din egen sagsstamme og forløb.

Stillingen forudsætter, at du kan kommunikere klart og tydeligt både på skrift og i tale. Det er en forudsætning, at du er omstillingsparat, kan agere hurtigt på nye opgaver og er proaktiv.

Det skriftlige arbejde omfatter blandt andet udarbejdelse af løbende journalnotater samt en afsluttende rapport, der beskriver borgerens progression og udbytte af forløbet samt en job- og handleplan. At sidde ved en computer og bruge en stor del af din arbejdsuge på borgerrettede samtaler bør derfor ikke være afskrækkende.

Dine opgaver består bl.a. i at

  • Afholde motiverende og jobskabende samtaler med borgere, herunder formidle bæredygtige jobs.
  • Sikre progression og udvikling i de forløb, du er ansvarlig for.
  • Udarbejde ansøgningsmateriale sammen med borgeren, herunder Jobnet-CV, præsentations-CV og ansøgninger, samt varetage jobrettet undervisning. Vi har ansøgningsmateriale og klæder dig på til opgaven.
  • Opsøge private og offentlige virksomheder med jobsigte – der er stort fokus på lønnede timer og progression mod selvforsørgelse.
  • Samarbejde og kommunikere med det lokale jobcenter.
  • Producere skriftlige rapporter af høj kvalitet og faglighed.

Vi tilbyder

  • Indflydelse på udviklingen af afdelingens og dit eget arbejde, herunder egenplanlægning af opgaver, aftaler og skriftligt arbejde.
  • Et selvstændigt job med indflydelse og ansvar.
  • En dynamisk og udviklingsorienteret virksomhed med store ambitioner.
  • Mulighed for at indgå i et uformelt og humoristisk arbejdsmiljø sammen med dine kolleger. Vores afdeling i Aabenraa består af otte medarbejdere og en leder. Der er fjernledelse, hvor lederen er fysisk til stede 1-3 dage om ugen.
  • Mulighed for deltagelse i interne kurser løbende gennem året via Falck Academy.
  • Oplæring fra leder og kolleger.
  • Løn forhandles individuelt og oplyses ikke under en telefonsamtale.

Om dig

Vi søger en person med

  • Erfaring med jobskabelse/rekruttering – eller flair for at lære det. Du har en naturlig evne til at skabe og udbygge et virksomhedsnetværk.
  • Erfaring med at tage dialogen med myndighed/jobcenteret i forhold til de borgere, du har ansvaret for.
  • Evnen til at forstå virksomhedens behov, men samtidig kunne udfordre virksomheden, så borgeren kommer tættere på job eller praktik med jobsigte.
  • Lysten og kompetencerne til at motivere mennesker. Vi søger en person, som er empatisk og rummelig, og som kan møde borgeren dér, hvor de er, men samtidig sikre progression og give det kærlige skub, som mange af vores kandidater har behov for.
  • Stort overblik og evnen til at trives med, at opgaverne kan ændre sig. Omstillingsparathed er vigtigt for at kunne trives i vores organisation, da vi tilpasser os vores kunder (virksomheder, jobcentre og borgere) samt de lovgivningsmæssige ændringer.
  • Mulighed for at anvende egen bil til arbejdsopgaver.

Om os

Quick Care er en konsulentvirksomhed under Falck, der leverer beskæftigelsesrettede indsatser til halvdelen af landets jobcentre. Quick Care har specialiseret sig i afklaring, opkvalificering og udplacering af borgere på offentlig forsørgelse.

Vores koncept har til formål at skabe de bedst mulige vilkår for at påbegynde, fastholde eller genplacere borgere på arbejdsmarkedet. Dette opnås gennem et beskæftigelsesrettet interventionsforløb, hvor borgeren er i centrum, og indsatsen er individuel og fleksibelt tilrettelagt.

Vi ønsker at være jobcentrenes foretrukne samarbejdspartner inden for beskæftigelsessektoren og udvikler konstant tværfaglige og evidensbaserede indsatser i samspil med borgere og samarbejdskommuner.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Tine H. Petersen på [email hidden]

Vi læser ansøgninger løbende.

This is an external listing. JobSpring does not represent or verify the employer. Report this listing