Skip to content
← Back to job listings

Økonomi- og IT-Chef

GML A/S · Fyn, Syddanmark, Denmark

Food & Beverage / RestaurantsExternal listingfull-timeabout 5 hours ago

About The Role

På vegne af vores kunde på Fyn søger vi en forretningsorienteret Økonomi- og IT-chef, der kan kombinere stærke finansielle kompetencer med strategisk forståelse og et skarpt blik for digitalisering og forretningsudvikling.

Rollen har en central position i organisationen med ansvar for økonomifunktionen samt virksomhedens IT- og datagrundlag, herunder drift, udvikling og implementering af digitale løsninger, der understøtter forretningens vækst og effektivitet.

Stillingen henvender sig til en profil, der motiveres af at omsætte tal, analyser og systemer til konkrete forretningsmæssige beslutninger og værdiskabelse. Du bliver en vigtig sparringspartner for direktion og ledelse og får en aktiv rolle i udvikling og evaluering af business cases, optimeringsinitiativer og strategiske beslutningsgrundlag.

Sådan skaber du værdi

Du får det overordnede ansvar for en mindre økonomifunktion samt ledelse og koordinering af IT-området, herunder en mindre IT-funktion og samarbejde med eksterne leverandører. Du skal sikre effektive processer, høj datakvalitet og et robust, skalerbart IT-setup, der understøtter virksomhedens udvikling.

Ansvar og opgaver

Økonomi

  • Overordnet ansvar for virksomhedens økonomifunktion og finansielle styring
  • Ledelse og udvikling af økonomifunktionen, herunder Financial Controller
  • Udarbejdelse af budgetter, forecasts samt måneds- og årsrapportering
  • Udarbejdelse og opfølgning på business cases og investeringsgrundlag
  • Sparring med direktion og ledelse om økonomi, performance og strategi
  • Sikre valide analyser, KPI’er og ledelsesrapportering
  • Ansvar for likviditetsstyring, controlling og optimering af økonomiske processer
  • Deltage aktivt i tværgående udviklings- og optimeringsprojekter
  • Kontakt til bank og revisor samt forberedelse af bestyrelsesmateriale
  • Ad hoc-opgaver og analyser, der understøtter CEO og forretningsudvikling

IT og digital udvikling

  • Samlet ansvar for virksomhedens IT-drift, udvikling og prioritering
  • Drive implementering og videreudvikling af ERP-system og øvrige platformsløsninger
  • Sikre et robust og skalerbart IT-setup og en fremtidssikret systemarkitektur
  • Understøtte digitalisering og automatisering af processer på tværs af organisationen
  • Koordinere og kvalitetssikre samarbejdet med eksterne IT-leverandører og konsulenter
  • Sikre IT-sikkerhed, governance og datakvalitet

De du bringer

Du har en stærk økonomifaglig baggrund kombineret med god forretningsforståelse og interesse for digital udvikling.

Du har erfaring fra en tilsvarende rolle, hvor du har arbejdet med økonomistyring, rapportering, finansiel analyse og ledelsesunderstøttelse. Samtidig har du haft ansvar for eller tæt berøring med virksomhedens IT-setup, ERP-systemer og digitale udviklingsinitiativer.

Du motiveres af at arbejde tæt på forretningen og skabe værdi gennem analyser, business cases og datadrevet indsigt. Du evner at omsætte komplekse data og systemmæssige muligheder til konkrete anbefalinger og beslutningsgrundlag.

Som leder er du struktureret, analytisk og samarbejdsorienteret. Du skaber fremdrift, prioriterer sikkert og formår at balancere drift, udvikling og forretningsbehov, også i en hverdag med mange interessenter og snitflader.

Derudover forestiller vi os, at du

  • Har en relevant økonomisk uddannelse, fx cand.merc., HD(R) eller tilsvarende
  • Har solid erfaring med økonomistyring, controlling og ledelsesrapportering
  • Har god forståelse for ERP-systemer og forretningsunderstøttende IT
  • Har interesse for eller erfaring med digitalisering, automatisering og IT-ledelse
  • Trives i en rolle med både strategiske, operationelle og udviklingsorienterede opgaver

Som person er du forretningsorienteret, proaktiv og udviklingsdrevet. Du kommunikerer tydeligt og skaber tillid i organisationen og er en synlig leder, der skaber struktur, fremdrift og sammenhæng mellem økonomi, IT og forretning.

En rolle med stor indflydelse

Du får en central nøglefunktion med stor kontaktflade og mulighed for at præge både virksomhedens økonomiske styring og digitale udvikling. Rollen kombinerer klassisk økonomiledelse med IT-ledelse, analyse og forretningsudvikling og giver en unik mulighed for at arbejde tæt på både drift og strategiske beslutninger.

Ansøgning

GML A/S varetager rekrutteringsprocessen. Du er velkommen til at kontakte Partner Søren Laigaard-Andersen på +45 20 74 44 92 for yderligere information om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt.

This is an external listing. JobSpring does not represent or verify the employer. Report this listing