Skip to content
← Back to job listings

Tandlæge til Vejle

Colosseum Tandlægerne · Vejle, Denmark

External listingfull-timeabout 2 hours ago

About The Role

Til vores velfungerende klinik i Vejle, søger vi en tandlæge til en fast stilling på mellem 21-28 stoletimer med opstart den 1. oktober 2026 eller snarest derefter.

Stillingen

  • Du bliver en del af en spændende og travl hverdag i en veletableret klinik med et erfarent team og en stor og loyal patientportefølje.
  • Du vil udføre alle former for almindeligt tandlægearbejde og får en fuld patientbog med egne patienter.
  • Du vil referere til klinikleder Jannie Bramsen, som vægter trivsel og kollegialt fællesskab højt.

Klinikken

Klinikken er en flot og moderne klinik i centrum af Vejle og har mange faste patienter.

Du bliver en del af et velfungerende team bestående af tandlæger, tandplejere, klinikassistenter, to partnertandlæger, en kirurg og en klinikleder.

Vi har en uformel arbejdskultur med et fladt hierarki, hvor vi respekterer hinandens forskelligheder og lægger vægt på et godt samarbejde. Vi vægter både det faglige og sociale fællesskab højt, og der er altid plads til et godt grin i hverdagen.

Dig

Vi søger en uddannet tandlæge, som kan arbejde selvstændigt og har interesse for kirurgi. Det er en fordel, hvis du har erfaring med amotio af 8’ere og eventuelt implantatbehandling.

Du sætter en ære i at være grundig samt informere og vejlede dine patienter, så de på et oplyst grundlag kan vælge den behandling, der er bedst for dem. Har du erfaring med større behandlingsplanlægning er det en fordel, men det vigtigste er at du er motiveret for løbende faglig udvikling.

Derudover har du en positiv attitude, som smitter af på dine omgivelser, og møder både kolleger og patienter med et smil. Du bidrager positivt til det kollegiale fællesskab og til, at vi sammen når vores fælles mål. Du er åben og ærlig og vægter et godt arbejdsmiljø højt.

Vi tilbyder

Du bliver en del af Europas største tandlægekæde med omkring 600 klinikker fordelt over 11 lande i Europa – heraf 25 i Danmark.

Vi gør os umage for ikke blot at levere gode behandlinger, men også at være et godt sted at arbejde.

Vi er derfor stolte over at vi for 5. år i træk netop er blevet certificeret i Great Place to Work.

Det er afgørende for vores succes, at vores klinikpersonale altid er opdateret på den nyeste viden og udvikling inden for faget. Derfor får du løbende mulighed for efter- og videreuddannelse. Vi har stort fokus på at give vores medarbejdere mulighed for at skabe den karriere, de drømmer om – eller bygge videre på den, de allerede har.

Ansøgning

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Klinikleder Jannie på telefon 48882906 eller på mail [email hidden]

Vi indkalder løbende til samtaler, og lukker stillingen når den rette kandidat er fundet.

This is an external listing. JobSpring does not represent or verify the employer. Report this listing