CRM & Lifecycle Marketing Specialist
Payne Talent · København, Denmark
About The Role
Vil du være med til at forme kommunikationen mellem Danmarks skatteapp og over 1 million brugere?
Hos Skatteguiden hjælper vi danskerne med at forstå og optimere deres skat. Vi kombinerer teknologi og skatterådgivning, så almindelige mennesker kan få hjælp og klarsyn, når det kommer til deres skat.
I dag har vi over 1 million danske brugere og et stort ansvar. Vi er 50+ ambitiøse mennesker, der hver dag arbejder på at bygge Danmarks bedste app. Vi er ikke en lille start-up længere, men vi har stadig mentaliteten. Det betyder højt tempo, korte beslutningsveje og masser af ansvar.
Vi leder efter en CRM & Lifecycle Marketing Specialist, der kan drive vores kommunikation med brugerne på tværs af email, push og in-app — og som brænder for at konvertere gratis brugere, fastholde medlemmer og skabe brugerrejser, der føles rigtige for et produkt, folk er afhængige af én gang om året, men skal huske hele året.
Din rolle
Du bliver en central del af vores Commercial team, hvor du opbygger og videreudvikler vores CRM-setup i Braze — fra kampagner til automatiserede flows. Du arbejder målrettet og datadrevet med at konvertere gratis brugere til betalende medlemmer, og du fastholder eksisterende medlemmer ved at styrke deres oplevelse gennem hele brugerrejsen. Derudover planlægger og eksekverer du PR-initiativer, der understøtter vores kommercielle mål, og sikrer at al kommunikation stemmer overens med vores produkter og tone.
Hvad kommer du til at lave?
- Bygge, teste og optimere email- og push-kampagner i Braze
- Designe og forbedre brugerrejser i tæt samarbejde med produkt-teams
- Segmentere brugere og personalisere kommunikation baseret på adfærd og livscyklus
- Arbejde tæt sammen med vores datateam om at omsætte indsigter til konkrete initiativer
- Bidrage til PR-arbejde, der styrker Skatteguidens position og troværdighed
- Lave A/B-tests på indhold, timing og segmenter — og handle på resultaterne
Vi forestiller os, at du
- Er proaktiv og trives i et fast-paced miljø, hvor du selv sætter dagsordenen og træffer beslutninger dagligt
- Ser AI som en naturlig del af måden at arbejde på — er nysgerrig på det og dygtig til at bruge det i din dagligdag
- Er nysgerrig og ikke er bange for at få "beskidte hænder"
- Motiveres af at være med på rejsen fra start-up til scale-up
- Tænker kommercielt, men med brugeren i centrum
- Har solid forståelse for data og kan omsætte analyse til konkrete brugerrejser
Det er et plus (men ikke et krav), hvis du
- Har arbejdet med Braze, Iterable, Agillic eller Salesforce Marketing Cloud
- Har erfaring med retention, lifecycle-flows eller kunderejser i en abonnementsforretning
- Har erfaring med A/B-testing og segmentering
- Men det absolut vigtigste for os er dit mindset og din motivation.
- Hvad du får hos os
- Stor indflydelse på udviklingen af en voksende abonnementsforretning
- Reelt ansvar for et centralt område med direkte betydning for vores vækst
- Mulighed for at forme og videreudvikle vores retention- og lifecycle-arbejde
- Ambitiøse og engagerede kollegaer med højt fagligt niveau og et stærkt socialt fællesskab
- Kontorplads ved Rådhuspladsen i København
- Mulighed for frokostordning fra Meyers
Placering osv.
København. Vi er en kontorbaseret virksomhed – og det er et aktivt valg. Vi kører hurtigt, vi har store ambitioner, og vi tror på, at det at sidde sammen er én af grundene til, at det lykkes. Det går bare hurtigere, når du kan dreje stolen og spørge nogen.
Vi sidder fem minutter fra Rådhuspladsen, og der er altid frugt, sodavand og eftermiddagssnacks på kontoret. Frokost er hos Claus Meyer lige over gaden – rigtig mad, ikke noget der er smidt ind som en eftertanke. Er du i gang med en lang dag, er aftensmaden også klaret.
Opstart: Hurtigst muligt.
Løn: Konkurrencedygtig og tilpasset din erfaring.
Lyder det som dig?
Send din ansøgning hurtigst muligt! – Vi ansætter umiddelbart med det samme, efter den rette kandidat er fundet. Vi glæder os til at høre fra dig.
This is an external listing. JobSpring does not represent or verify the employer. Report this listing
JobSpring