COMMERCIAL MANAGER - skumprodukter BtB
Birn Partners · Aarhus, Denmark
About The Role
Solid international koncern
Vækst - Ledelse - Egne kunder
Carpenter ApS i Højbjerg ved Aarhus er en del af Carpenter Co., der er grundlagt i 1950 og er en af verdens største leverandører af polyurethanskum til senge- og møbelindustrien samt en lang række industrielle applikationer. Virksomheden tilbyder også systemløsninger med polyurethan, polyesterfibre og isoleringsmateriale til et bredt globalt marked via et netværk med mere end 70 produktionsfaciliteter i Nordamerika, Europa, Afrika og Asien. Med mere end 6.500 medarbejdere stræber Carpenter Co. efter at udvikle innovative produkter og løsninger, som forbedrer menneskers livskvalitet, samtidig med at man tager ansvar for en bæredygtig og ressource-effektiv produktion.
Carpenter ApS i Højbjerg beskæftiger ca. 110 medarbejdere og virksomheden er særdeles velkonsolideret.
Stillingen
Den nuværende mangeårige Commercial Manager har ønsket at lade sig pensionere ved årsskiftet. Carpenter søger derfor en ny, erfaren Commercial Manager med kommercielt ansvar for virksomhedens B2B-forretning.
Commercial Manager refererer i en matrixorganisation til 2 Senior Directors, hvor den ene er placeret i Tyskland, og den anden i virksomheden i Højbjerg. Commercial Manager er ligeledes en del af virksomhedens ledergruppe.
Ansvar og hovedopgaver
- Kommercielt operationelt ansvar for en BtB-omsætning på +100 mio. DKK inden for bloksalg, emnesalg og færdigvarer.
- Ledelse af 3 medarbejdere i Customer Service, herunder udvikling, motivation og trivsel
- Servicere, fastholde og udvikle eksisterende kunder primært i Danmark, Sverige, Tyskland og Polen, eksportandel cirka 50%.
- Sikre effektivt samarbejde med lokale sælgere i blandt andet Tyskland og Polen, samt deltage på relevante messer
- Kundemøder, tilbudsgivning, kontraktsindgåelse
- Deltage i fælles salgsmøder i Tyskland og Belgien og bidrage aktivt til vidensdeling på tværs af organisationen
- Sparring med ledere og kolleger, samt deltagelse i ledergruppemøder
- Udarbejde og følge op på salgsstrategi, pipeline, månedsrapportering og salgsstatistikker via Salesforce og PowerBI
- Sikre succesfuld implementering af Salesforce CRM der ”går live” i efteråret 2026, samt relevant træning i Salesforce og øvrige systemer
- Budgettering
- Afholde 1:1-samtaler, MUS-samtaler og opfølgende møder med ledere og medarbejdere.
Succeskriterier
- Skabe kontinuitet og medvirke til at sikre en god overlevering fra den nuværende Commercial Manager
- Udbygge samarbejdet med eksisterende nøglekunder og fastholde høj kundetilfredshed, leveringssikkerhed og kommerciel fremdrift
- Lykkes med at få nye kunder og skabe yderligere vækst
- Styrke Customer Service, herunder tydelighed, motivation, trivsel
- Omsætte data, CRM-disciplin og salgsrapportering til konkrete handlinger og endnu bedre beslutningsgrundlag.
Din profil
Du har en solid BtB-kommerciel baggrund og trives i krydsfeltet mellem kundeudvikling, salg og salgsledelse, samt samarbejde indenfor rammerne i en produktionsvirksomhed i en international koncern.
Du er forretningsorienteret, struktureret og stærk i relationer – både eksternt hos kunderne og internt i organisationen.
- Dokumenteret erfaring fra BtB-salg, account management, salgsledelse / kommerciel ledelse fra en produktions-, industri- eller handelsvirksomhed, og meget gerne fra industrien
- Erfaring med at have egne kunder / eget budget
- Erfaring med ledelse af medarbejdere og lyst til at udvikle et mindre, men vigtigt Customer Service-team
- God forståelse for komplekse kundeaftaler, tilbudsprocesser, kontrakter og værdikæde på tværs af lande
- Stærke analytiske evner og rutine med CRM, samt rapportering og gerne erfaring med Salesforce, SAP og PowerBI
- Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, tysk vil være et stort plus
- Du har erfaring med såvel nationalt som internationalt salg, og trives med at have rejsedage / overnatninger i niveauet 40-50 dage / år
- Relevant kommerciel, merkantil eller teknisk uddannelse – erfaring og dokumenterede resultater vægtes højt
- Som person er du i besiddelse af; drive, empati, målrettethed, omgængelighed og humoristisk sans.
Carpenter tilbyder
- En central kommerciel lederrolle i en særdeles solid, international koncern med stærk lokal forankring i Højbjerg
- Et job med ansvar, indflydelse og bred kontaktflade til kunder, kolleger og ledere i Europa
- Mulighed for at videreudvikle en veldrevet forretning med stabile kunder, høj faglighed og store ambitioner om fortsat vækst
- Attraktiv lønpakke efter kvalifikationer, bestående af fast løn, bonus, pension, firmabil og relevante personalegoder.
- Hvordan kommer du i betragtning?
- Du behøver ikke sende en ansøgning, du skal blot uploade dit CV via ovenstående ”knap”.
This listing was posted by a verified recruiter at Birn Partners. Report this listing
JobSpring