Sælger til Salgsteamet – Electro Energy, Glostrup
Stark DK · Glostrup, Denmark
About The Role
Vil du gøre en forskel inden for salg og rådgivning af reservedele til olie- og gasfyr samt varmepumper? Har du evnen til at forstå og opfylde kundernes behov? Hos STARK, Electro Energy søger vi en engageret Sælger til salgsteamet, der vil være med til at forme både sin egen og STARKs fremtid som Danmarks førende distributør af reservedele til olie- og gasfyr samt varmepumper
Din rolle som Sælger i STARK
Du bliver en del af Salgsteamet i STARK Electro Energy, hvor vi arbejder med B2B salg og rådgivning inden for energieffektive løsninger og produkter. Som STARKs nye Sælger vil du få en vigtig rolle i ekspeditionen af forretningens kunder og sikre dem førsteklasses service og rådgivning i samarbejde med resten af teamet. Det betyder at du:
- Varetager salg, service og rådgivning via telefon, webshop og butik med fokus på at skabe den bedste kundeoplevelse.
- Opsøger og udvikler nye salgsmuligheder gennem proaktiv kundekontakt samt professionel rådgivning i overensstemmelse med STARKs salgskoncepter.
- Sikrer en præsentabel, inspirerende og salgsklar forretning gennem effektiv håndtering af kampagner, vareopfyldning og korrekt prisskiltning.
- Håndterer administrative salgsopgaver, herunder ordrebehandling, varebestilling, tilbudsudarbejdelse, fakturering, opfølgning og efter-salgsaktiviteter.
- Bidrager aktivt til implementering og eksekvering af kampagner og koncepter for at sikre maksimal effekt og værdiskabelse.
- Udarbejder tilbud samt følger systematisk op på leads og kundehenvendelser.
- Samarbejder tæt med salgsteamet om at udvikle og levere skræddersyede kundeløsninger og attraktive kundeaftaler.
Vores nye Sælger i Salgsteamet
Du vil blive en del af at sikre, at vi efterlever vores værdier. Det betyder, at vi udviser ordentlighed, passion og stolthed overfor vores kunder, samarbejdspartnere, leverandører og kollegaer i det daglige arbejde.
For at trives i rollen som Sælger er det vigtigt, at du tager ejerskab over dine opgaver og lægger vægt på det gode samarbejde. Du er god til B2B salg, og du evner at imødekomme forskellige kundetyper og opretholde gode og varige kunderelationer, som vi sætter en ære i hos STARK.
Den rette kandidat, for os, har teknisk interesse eller branchekendskab inden for VVS, varme eller energi, erfaring med salg (B2B) og kan have en relevant handelsuddannelse. Selvom kendskab til branchen og vores produkter er nyttigt, er det ikke en forudsætning. Det vigtigste for os er din interesse og motivation for at arbejde med salg til forretningens professionelle kunder som en del af STARK holdet.
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, vil vi sørge for en grundig oplæring, så du bliver klædt på med den nødvendige viden og kendskab til forretningen, der skal til for at du kan opnå gode resultater i rollen.
En del af STARK holdet
Hos STARK mener vi, at forskellighed er værdifuldt og er af den overbevisning, at hvert enkelt medarbejders bidrag er essentielt for virksomhedens fortsatte udvikling. Derfor er vi også stolte af, at vi kan måle stor arbejdsglæde og loyalitet blandt vores medarbejdere, hvilket vi også håber, at du vil opleve som vores nye Sælger. Udover gode arbejdsforhold og ansættelse på overenskomst har vi personalepolitikker, der tilgodeser medarbejderen i tråd med STARKs værdi om ordentlighed.
Skal du med på STARK holdet?
Så send os en kort beskrivelse af hvorfor du skal være en del af holdet, som Sælger i STARK, Electro Energy, samt dit CV via linket senest den 31. august 2026. Vi inviterer til samtaler løbende og afslutter processen, når vi har fundet den rette kandidat.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer, og vi håber, at du kan starte snarest eller senest d. 1. oktober 2026 Har du spørgsmål jobbet, eller er du nysgerrig på at vide mere om STARK Electro Energy som din kommende arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Salgschef Peter Koch Jensen på telefon +45 61962607.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
___________________________________________________
Om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 80 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder også faglig rådgivning og en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.400 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med flere end 18.500 medarbejdere og 1.050 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig, er en førende leverandør af byggematerialer i Europa.
STARK Group har SBTi-godkendte net zero klimamål for 2050. Koncernen har underskrevet FN’s Global Compact principper og er anerkendt af EcoVadis med en Platinum-rating for sin bæredygtighedsindsats.
Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres.
This listing was posted by a verified recruiter at Stark DK. Report this listing
JobSpring